Jeg er kristen, og synes altid det er irriterende når (formodentlig ateistiske) konservative taler om kristendommen som noget der skal være samfundsopbyggende, fremfor det eksistentielle og religiøse anliggende til hver af os den er. Og sikke da et bizart udtryk at bruge "den kristne kult". Til gengæld har Dressler-Bredsdorff også for meget fokus på en utroværdig og overdrevent antagonistisk fremstilling af forholdet mellem kristendom og oplysningstid, som desuden ikke er særligt orienteret mod den danske tradition, hvor Grundtvigianismen jo var et eksempel på hvordan kristendom og oplysning var sammenknyttet...
Jeg bliver altid mistroisk når jeg hører folk tale om at uden religion har mennesket intet moralsk kompas.
Hard side eye.
Jeg forstår godt kristendommens påvirkning af civilisation og social adfærd og den var en af mange trappesten mod det samfund vi har i dag. Jeg har dog meget svært ved at se det som andet end en afsløring af ens egen manglende empati og medmenneskelighed når folk siger at mennesket ikke naturligt har medmenneskelighed i sig og at de skal have religion - helst en af de tre monoteistiske religioner for ikke at blive til dyriske monstre. Om nogle, så har de monoteistiske religioner da bevist at dette ikke er tilfældet.
Lad os hellere fortsætte fremad og blive ved med at udvikle os i den sociale evolution i stedet for at klamre os til religioner, der bliver mere og mere forældede.
Betyder ikke at religiøse mennesker skal tvinges til at blive ateister, men blot at vi ikke skal tvinge religion tilbage i højsædet hvor den ikke længere har noget at gøre.
Jeg er ved at være temmelig træt af at høre at for at kæmpe for danske værdier så skal kristendommen være det vi bygger det på. Danmark er et relativt sekulært land i mange henseender og befolkningen er mindre religiøs end størstedelen af verden. Hvorfor er det i konflikt med “fundamentet” for danske værdier?
Jeg håber virkelig at den trend dør ned snart, for jeg er træt af at skulle have insinueret at jeg ikke kan være rigtig dansk eller kæmpe ordentligt for danske værdier fordi jeg ikke er religiøs. Jeg tror ikke det er det de prøver at sige, men jeg føler i hvert fald ikke jeg er en del af det danmark de snakker om hvor kristendom er en forudsætning.
En ven bemærkede engang at han mente der burde være steder hvor man kan opsøge sekulær spiritualitet. Steder, hvor man kan få hjælp til at snakke om sine udfordringer med andre mennesker, der ikke behøver være familie, venner, præsten eller psykologen.
Steder, hvor man kan få bekræftet livet hvis man føler sig nedtrykt, eller få en hjælpende hånd fra andre der har mere overskud.
I USA er det deres lokale kirke. Burde vi have noget (sekulært) tilsvarende i Danmark?
Aa møder, møder grupper, Osv mener der er en hel den etablerede grupper , og oprettelse af disse.
Dog ikke generelle, hvilket jeg tror giver god mening. Men kan godt se det et problem hvis ikke man passer ind i en grupering