I får lige min copy pasta. Ved ikke om det stadig virker, men det er forsøget værd...
Et trick til at komme ud af abonnement hos Adobe er at skifte dit abonnement til et andet hvilket du kan gøre uden gebyr. Derefter har du 14 dages fuld fortrydelsesret som du så kan bruge lige med det samme til at annullere dit køb og vupti så har du lukket dit abonnement. Adobe ser skiftet som et helt nyt avononent som er urelateret til det gamle hvorfor du får fornyet din 14. Dages fortrydelsesret
Affinity er et godt alternativ. Jeg er selv ret glad for hele pakken, og bruger dem også professionelt (det må man gerne med deres licens, så længe personen der bruger det ejer licensen).
Det ekstra fede, synes jeg, er at man direkte i Publisher kan skifte over til f.eks. alle Photos værktøjer, og arbejde på et billede som hvis man var i Affinity Photo, uden at skulle skifte program. Kræver bare man har dem alle installeret.
Og så er det engangsbetaling, hvor du får alle kommende opdateringer til version 2 af programmerne. Når der om en håndfuld år nok kommer en version 3, så skal du punge ud igen, men de har mange gange haft 50% rabat, f.eks. ved Black Friday, og så er det kun ca. 300 kroner pr. program. Det virker meget rimeligt, synes jeg.
De er faktisk blevet opkøbt af Canva for cirka et års tid siden, men der er ikke ændret noget endnu (og der er lige udkommet endnu en større update til 2.x af programmerne, så de er heller ikke stoppet med at udvikle dem). Jeg krydser fingre for at de fortsætter uden subscriptions lang tid endnu...
Jeg fik nok formuleret det forkert. Jeg ved godt der er alternativer til Photoshop, og har selv brugt Gimp, selvom jeg synes det er lidt kluntet, hvilket nok er fordi jeg brugte Photoshop meget i et tidligere liv (inden de lavede abonnement-"løsning"). I artiklen snakker de med en fotograf, og jeg kender ikke mange fotografer der bruger Gimp i deres professionelle virke. Det kan sikkert sagtens bruges, men jeg forestiller mig en stejl indlæringskurve, hvis man har været vant til Photoshop. Der er også Darktable som erstatning for Lightroom, og den ligger langt mere til højrebenet, og jeg fandt det selv forholdsvist nemt at bruge, da jeg stoppede med at bruge Lightroom fordi man skulle til at betale abonnement.