Tja, fik Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne ikke cirka 8% til sidste valg? Det er vel nogenlunde den samme målgruppe så det burde jo ikke overraske så meget. Jeg er lige så uforstående over for at man kan finde på at stemme på Inger Støjberg som at man kan finde på at stemme på Trump.
Jeg skal da gerne indrømme at jeg har været i tvivl om hvad jeg ville stemme hvis jeg kunne. Jeg er helt bestemt uenig med Harris på mange måder, og som konservativ ligger jeg naturligt og hælder mod republikanerne. Men blandt andet Trumps udenrigspolitik og særligt hans direkte angreb på demokratiet er simpelthen et kæmpe stort rødt (tø-hø) flag. Så når jeg kigger ind i mig selv, så er jeg godt klar over at jeg nok ville stemme på Harris. Det ville dog helt bestemt være en stemme mod Trump snarere end for Harris.
Personligt tænker jeg fx også på abortlovgivningen og LGBT-rettigheder og den slags. Så tænker jeg også på støtte til Ukraine og holdning til Rusland og lande som Kina og Nordkorea. Jeg ser egentlig ikke de ting som "Trumpismer" - Trump ville ikke gå rundt og sige den slags hvis ikke resten af republikanerne var for det også. Altså hvis nu det ikke havde været Trump, tror du så ikke stadig de ville have nogenlunde samme holdning på de områder?
Jeg tænker bare på om der ikke er et punkt hvor Republikanerne er for højreorienterede, selv for de højreorienterede i Danmark? Danmark og USA er jo så langt fra hinanden politisk at deres politiske spektre jo nærmest ikke overlapper - altså sagt på en anden måde, de mest højreorienterede partier i Danmark er stadig mere venstreorienterede end de mest venstreorienterede partier i USA. Så internationalt set er Danmark venstreorienteret og USA højreorienteret og man kan kun snakke om højre/venstre-opdelingen inden for landets egen politik i sig selv, hvis det giver mening.
Der er et autoritært-konservativt spin til det meste af europæisk politik siden omkring 2021, og vi importere meget amerikansk medie og politik efterhånden. Jeg kan se folk rundt om mig gå fra at være apolitiske til at hoppe med hovedet først direkte ned i en Amerikansk-konservativ afgrøft. Jeg var der selv i 2015-2018, så der overrasker mig ikke at folk falder for det.