Messerschmidt har stævnet Lidegaard for injurier – nu tørner de sammen for rullende kameraer

Messerschmidt fortsætter med at bruge retsvæsenet som et våben og et skjold. At han sagsøgte til at starte med er allerede forkert, men at hans svar til Lidegaards kritik nu er at true med at det ligger tæt op af en udvidelse af søgsmålet er sådan et misbrug af systemet at jeg føler det burde være på kant med loven. Han går så åbenlyst efter at begrænse kritik via stævnelser at der er et retorisk værktøj for åben skærm, ikke kun en gang i kampens hede, men nu flere gange.
Det er især dobbeltmoralsk når han nu ikke vil undskylde for deres klummes fejlcitater fordi at han synes at de i substans parafraserer udtalelser eller holdninger godt nok. Lidegaard parafraserer jo også blot Messerschmidt og så uden at lades som om det er citater, men det kan Messerschmidt ikke tillade. Hold nu op hvor bliver harm over det.