Skip Navigation

[2025-06-27] Fri snak fredag

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

41
41 comments
  • Yo kære fedditter .... Jeg trækker stikket fra nyhederne for en stund. Glad for jeg allerede er på Graphene og fri for algoritmerne.

    Jeg har brug for ro. For bare at være far. Og bare være mig uden verdens larm.

    Ingen doomscroll, ingen breaking-nyt, ingen algoritmer der trækker i nerverne. Bare nærvær, nørderi og en skål til bierne.

    Hen over sommeren vil jeg dykke ned i mine planetære projekter, lidt langsomt havearbejde, læse en god bog eller tre, lytte til podcast (kom endelig med jeres bedste escape-forslag!) – og så skal jeg forsøge mig med at brygge min første mjød. 🤘 fandt en nabogård der sælger honning pr kilo

    Er der andre der også tager totalt nyheds-pause? Eller som har gode tips til hjernens sommersiesta?

  • Skrev i sidste fredagstråd om en grim oplevelse hvor en dreng på en elløbehjul kørte ind i min bil mens mine unger og jeg var på vej til skole og arbejde. Jeg var nervøs for om det ville få konsekvenser for mit kørekort og om jeg i øvrigt ville blive straffet.

    I alle skrev at jeg nok ville gå fri. Politiet har arbejdet hurtigt. Onsdag aften fik jeg en besked om at jeg ikke ville blive tiltalt for overtrædelse af færdselsloven. Så nice. I fik heldigvis ret. Drengen straffes heller ikke, da han under ulykken pådrog sig personskade, og i øvrigt er under 15 år og derfor ikke kan straffes. Ved desværre ikke hvilke skader drengen pådrog sig. Han virkede ok da jeg sagde farvel til ham. Måske en lille hjernerystelse ( ambulancefolkene bud )

    Tak for supporten i sidste fredagstråd ;) og god weekend.

  • Den sidste uge er min telefon begyndt at pisse strøm ud, særligt når den når 20%, så jeg ikke har kunnet stole på at den ikke går død når jeg er ude. Forleden tog jeg så mit cover af, og kunne konstatere at grunden til det er en lille spicy pillow. Så nu har jeg fået et nyt batteri hjem fra Ifixit, som jeg så med success har skiftet nu. Det er nu meget fedt at kunne forlænge telefonens levetid med et par år mere for 400 kr og et par timers arbejde, fremfor at skulle punge ud for en ny telefon.

    Desuden er jeg ved at have fået sat min nye NAS/Docker maskine op. Den kører Proxmox som bare metal og for nu to VM's: En TrueNAS vm, som tager sig aflagring og shares, og så en debian vm, som jeg har installeret docker på. For nu har jeg installeret portainer og derigennem Nextcloud, samt MariaDB og NGINX. Så jeg burde snart kunne iværksætte min plan om at stoppe med at betale for Onedrive, og så i stedet have en selfhosted løsning, hvor jeg så laver backups til et europæisk datacenter - det bliver nok Hetzner.

    Til sidst er jeg i gang med at lægge sidste hånd på koden til AutoMod. Tilbage i foråret udbyggede jeg den, så den er mere modulær og kan klare flere ting samtidig. Så nu er jeg i gang med at få den til at lave faste opslag inde på !sport@feddit.dk hver dag under Tour de France, som løber af stablen i starten af juli, ligesom jeg gjorde sidste år - det bliver bare lettere for mig selv at håndtere den :)

    Nu skal jeg lige have opladt telefonen lidt, og så er det hjem på besøg hos de gamle til middag :)

  • Jeg har taget min karma for hele året i juni, har jeg besluttet. Nu kan det sandelig være nok!

    Først bliver kæresten syg med hvad jeg siden har døbt hostevirussen. Vi får begge sovet uhyrligt lidt fordi han ligger og hoster hvert tyvende sekund hver nat. Den stakkel. Og mig med. Jeg er også en stakkel.

    Jeg tager én arbejdsweekend for at nå en deadline og BANG, så ligger jeg også og hoster og raller hver nat i halvanden uge. Vi er et meget sølle par. Hostesaft, strepsils og en inhalator i hans tilfælde for at få buk med det lort. Lægen siger at det nok skal gå over. Vi ligger og holder hele kvarteret vågent med vores hakken og hosten i dagevis og så bliver det gradvist bedre. Han bliver rask først. Jeg hoster og raller lidt længere. Denne uge var min udfasningsuge. Virussen har gjort sit arbejde færdigt og jeg kan endelig, udmattet og slidt, kravle tilbage til den normale verden og blive et helt menneske igen.

    HAHA SYKE - høfeber en masse. Kommunemanden slår græs ude foran mit vindue på jobbet. Jeg går fra at være normal til at ligne quasimodo mens det pisser ud ad alle huller i hovedet på mig. Min kollega: er du okay?

    Nej. Jeg er ikke okay. Jeg er træt. Tager Alnok. Bliver mere træt, men ikke mindre quasimodo. Græssæsonen håner mine pjevsede håndkøbspiller. Lid lidt mere, kødsæk, siger den.

    Så jeg lider hele ugen. Indtil i går.

    Står op her til morgen og tænker at i dag bliver en god dag uden hostevirusser, høfeber og dårlige sko. Nåh ja, jeg begyndte at gå i nogle sko som jeg fik til jul og virkelig havde glædet mig til at bruge. Sålen i den ene sko var fucked og gav mig en inflammation i scenen ved hælen som jeg har døjet med det meste af juni. Den er heldigvis ved at gå væk og jeg står nu med et par spritnye sko og ved ikke om jeg skal smide dem ud og være et miljøsvin eller donere dem til genbrug og bidrage til at en anden får smadret sine fødder. Et ægte dilemma.

    Anyways, jeg vågner her til morgen og tænker at det bliver en god dag. Lige indtil jeg hopper under bruseren og opdager at der ikke er mere varmt vand og der kommer ikke mere varmt vand uanset hvem jeg beder til eller skælder ud så jeg bruger min morgen på at bande og svovle og gnubbe mig selv ren i isvand mens jeg hader mit liv i et par minutter.

    Det blev en god dag alligevel. Åbenbart kan hidsig skrubben gøre underværker for huden. Jeg er blød som en barnemås i ansigtet.

    Men nu synes jeg altså godt at karmaen må tage sig en slapper. Jeg nåede lige at sidde her til aften og få sådan rigtig ondt af mig selv og virkelig føle at jeg er en stakkel indtil det gik op for mig hvor latterlig hele denne måned har været. Næsten morsom når man får den lidt på afstand.

    Og hvor nogle folk tyr til flasken når de har ondt i livet, så tyr jeg til mælkekartonen. Et voksent menneske burde virkelig ikke pølledrikke en liter skummetmælk på en aften, men for helvede hvor jeg synes at jeg godt må gøre en undtagelse denne gang.

    Juni, du har bragt en masse gode vibes på arbejdet og i det personlige liv. Jeg har virkelig haft en masse gode opgaver og hyggelige stunder med folk jeg holder af.

    Men din håndtering af mit helbred er næsten utilgiveligt. Din kost. Jeg er glad for at jeg ikke skal se dig igen før om tolv måneder.

    🖕👁👄👁🖕

  • Har et barn på vej. Lige om hjørnet. Men moderen er på grænsen til svangerskabsforgiftigelse og bliver konstant holdt øje med og når vi kommer tættere på den grænse (med alle de symptomer der viser det), så tænker vi at det måske er nu at den lille skal tages ud ASAP. Det er lidt underligt men jeg stoler på at hospitalet ved hvad de gør - de virker i hvert fald mere organiseret og handlekraftige end det sidste hospital med vores førstefødte. Det skal siges at sidste gang var det under starten af Corona epidemien og alle procedure var sikkert lidt skæve i forhold til normalen.

    Men hun er nu igen afsted til hospitalet for et ekstra tjek da tallene var for høje igen. Med lidt held kommer hun snart hjem. Alternativet er at hun får besked om at hun ikke kommer hjem før hun har født. Baby er heldigvis så langt henne at det ikke er kritisk at det bliver nu, men længere tid er bedre.

    • Krydser fingre for jer, lyder da lidt skræmmende men jeg er enig med dig i at jeg nok bare ville stole på at de professionelle ved hvad de laver 🤞

    • Hey ❤️ stærkt og hårdt at være I - vores første fødte kom også til verden under svangerskabsforgiftning, mor blev "kun" først igangsat to uger før. Andet barn er for tidlig født en god måned før tid.

      Begge er dødhamrende irriterende, lækre, smukke og helt fantastisk normale børn.

      Mor har det ganske godt også 😅❤️

  • Windows’ 'blue screen of death' bliver sort: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/windows-blue-screen-death-bliver-sort

    'BSOD' passer stadig 👍

  • De der bots jeg snakkede om sidste gang? De er der stadig. Min server har været genstartet i går aftes, og de har med det samme fyldt de 750 ud af 1024 pladser, der er dedikeret til bots.
    https://u.drkt.eu/Vmucgw.png

    Det er ovenikøbet også sidst på måneden, så her er en post om den sidste månedstids hits på min honeypot (separat fra det overstående system der fanger bots). https://lemmy.ca/post/46926658

    Kan man linke til en post på en anden instance sådan at den åbner igennem den instance man selv er på?

    • Ikke rigtig, men du kan blot søge https://lemmy.ca/post/46926658 i søgefeltet og så kommer posten frem.

41 comments