Stort set alle ældrechefer mener, at danskerne skal sænke forventningerne til den kommunale hjælp på ældreområdet.
Kommunernes Udfordringer: Der er stigende vanskeligheder med at rekruttere hjemmehjælpere, og problemet forventes at forværres i fremtiden med flere ældre borgere.
Forventningsafstemning: 33 ud af 37 ældrechefer mener, at befolkningens forventninger til kommunal hjælp skal sænkes.
Pårørendes Rolle: Mange ældrechefer mener, at pårørende skal inddrages mere i plejen, herunder praktiske opgaver og sundhedsmonitorering.
Teknologi og Velfærd: Øget brug af velfærdsteknologi, som robotter til rengøring og personlig pleje, forventes at overtage flere funktioner fra hjemmehjælpere.
Økonomisk Pres: På trods af flere midler til ældrepleje vil det øgede antal ældre udfordre serviceniveauet.
Centralisering Debat: Mange ældrechefer er modstandere af at flytte plejeopgaver væk fra kommunerne til nye sundhedsregioner.
Professorer om Fremtiden: Kurt Houlberg og Jes Søgaard mener, at reduceret serviceniveau er uundgåeligt, og der kræves politisk støtte og innovative løsninger.
Men så sørger de vel også lige for, at man ikke skal arbejde 40 timer om ugen ved siden af, at man skal pleje sine gamle forældre, i hvad der allerede er en stresset og presset hverdag.
Fair nok, hvis der skal føres flere pasnings- og plejeopgaver tilbage til familien selv. Men så skal man også bare huske, at det blev overgivet til kommunen for at give plads til at man kunne arbejde mere. Skal det til at føres tilbage må det være en nødvendighed, at man også kan arbejde betydeligt mindre uden at reducere livskvaliteten for sig selv.
Hvordan skal hvem sørge for det? Det er et spørgsmål om at balancere budgetter, tænker jeg, så hvis man havde pengene til at nedsætte arbejdstiden havde man vel også pengene til at sørge for pleje.
Ingen anelse, jeg har ikke ansvar for at lede landet, det ansvar uddelegerer jeg til andre. Men det skal jo ikke være sådan at familier med lav indkomst lider under det, så det skal de finde en løsning på.
Så din levestandard som ældre er altså afhængig af dine børns uddannelsesniveau, indkomst, bopælsadresse etc. etc. Så hvis mine børn bor i den anden ende af landet og ikke gider at have kontakt med mig så får jeg ikke samme pleje som andre. Det er da totalt gonat. Hvad med at give samme gode pleje på bedste vilkår muligt til alle ældre.
Ja jeg vil begynde at give mine unger ekstra lommepenge, uanede mængder TV eller hvad de ellers vil have. Jeg tør ikke sige nej til dem i fremtiden! Derudover skal du ikke tro, at du har et valg i forhold til at få børn. Frivilligt og ufrivilligt barnløse er på den.
"Midlertidigt"... - et problem der strækker sig en generation eller to kan sagtens vare et halvt århundrede, og sådan en tidsskala kan måske have følgevirkninger der stadig kan mærkes efter 50 år mere. Det er ikke særlig midlertidigt vil jeg sige.
Forskellen på størrelsen af generationerne er ikke så stor igen.
Det er ikke sådan at boomerne er dobbelt så mange og at alle problemer forsvinder når de dør.
Boomerne er fortsat den største generation i Danmark, og derfor har de samlet set (uhensigtsmæssig) stor politisk magt, men det er altså kun nogle få tusinder personer til forskel. Millennials er snart den største generation, og udfordringerne på velfærdsområder følger altså med videre.
Det egentlige problem er ikke hvor mange der har brug for velfærd, men mere hvor mange der bidrager til det. Uligheden vokser, de rigeste bliver rigere, og det er de penge som mangleri samfundet nu, enten i skatter eller i aflønning til andre skatteydere.
Så ryger den fri bevægelighed af arbejdskraften ud af vinduet. Konen og har meget ringe muligheder for relevante jobs indenfor en radius af 2 timer, og skal være meget heldige hvis vi kan få noget i samme tyndt befolkede område så den ene ikke har over en time på job.
Ellers skal vi have alle de gamle over til storbyerne så de er i nærheden af arbejdspladserne. Det skal nok gøre godt for boligtrængslen