Nej, gaming rister ikke hjernen. Men Laus skammer sig alligevel over sin hobby

Jeg kender folk der har det sådan, men jeg har det ikke selv sådan :) Til gengæld undrer jeg mig over at folk ikke skammer sig mere over det lort de ser i TV - der er eddermame meget brainrot iblandt.

Jeg kan dog godt genkende at game efter konen er gået i seng; jeg vil jo gerne bruge tid med hende, og hun gamer ikke. Så kunne man jo sige at hun også burde engagere sig i mine interesser hvis jeg partout skal se TV, men... haha :) Så er det nemmere at mødes om en TV-serie jeg ikke synes er skrald, ikke.

Selvom gaming med tiden er blevet mere og mere accepteret, så er der stadig folk, der går rundt med et karikeret billede af, hvad det vil sige at game. De tænker stadig gaming som en aktivitet for nørder, der lever af frysepizza og Faxe Kondi, fortæller Emil Ludvigsen.

Som selverklæret mega-nørd og gamer, så synes jeg det her er blevet meget bedre siden jeg var barn. I dag er "nørd" og "gamer" ikke på samme måde dårlige ord som det var tidligere.

Oven i det synes jeg måske også at det handler om ikke at bekymre sig så meget omkring hvad andre folk tænker omkring en. Hvis folk dømmer mig fordi jeg er gamer, så synes jeg det siger noget meget mere dårligt om dem end om mig.

Men jeg er heller ikke på datingmarkedet så jeg oplever måske ikke hvor stort et problem det er der 😅